Info

KONCEPT

Hos The Philosopher’s Stone søger vi at udvikle musikalske talenter i et trygt og hyggeligt miljø. Vi er en sammenslutning af musikere, som i samarbejde med Storms Pakhus Odense, tilbyder artister af alle erfaringsniveauer at optræde blandt ligesindede mennesker, så vi som kunstnere kan udvikle os i den retning, vi selv ønsker.

Over tid bestræber vi os på at udvikle The Philosopher’s Stone til en større gruppe af engagerede musikere med formålet at sprede kreativitet og bane vejen for seriøse musikere med noget på hjertet. Vores vision for fremtiden er at optræde med konceptet til diverse festivaler og spillesteder rundt omkring i landet.

Vi glæder os til at se dig!

 

 

EVENTS

The Philosopher’s Stone byder på aftener fyldt til randen med musikalsk udfoldelse.

Unge, kreative talenter viser os hver torsdag aften på Storms Pakhus hvordan det rå, ubearbejdede bly bliver forvandlet til kunstnerisk guld ved at afprøve nyt og originalt materiale for et engageret publikum. Opsætningen vil være mere eller mindre akustisk, så den intime stemning bevares bedst muligt.

Vi søger hos The Philosopher’s Stone at give dig som publikum et indblik i den kreative proces, og dig, kunstneren, et rum hvor kun du sætter grænser for din kreativitet og udtryk.

Er du interesseret i at følge unge talenters udvikling i et hyggeligt og stemningsfyldt miljø? Så duk op på Storms Pakhus hver torsdag aften kl. 19:30 og støt Odense upcoming musikscene.

MEDLEMSKAB

Som medlem af The Philosophers Stone har du mulighed for at presse dine grænser til nye højder som musiker og spille dine sange foran et engageret publikum.
Tilmelding som musiker hos The Philosophers Stone foregår gennem en tilmeldingsblanket,
hvor du kort fortæller om dit musiske repertoire og din erfaring.
Medlemskab er ikke nødvendigt for at optræde.
Medlemmer har førsteret til scenen.

Vil du være en del af The Philosopher’s Stone, tage styringen i din egen kreative proces, og blive den bedste musiker, du kan være?

Tilmeld dig her!